Få tilsendt farve- og træprøver helt gratis!

Der findes ikke en flottere bordplade, end en bordplade i massiv egetræ. Det er dog altafgørende at man husker at behandle og pleje en egetræsbordplade korrekt, så den ikke kommer til at falme og se slidt ud. Behandlingen hjælper ikke alene til at fremhæve egetræets flotte struktur og glans, det øger også overfladens resistens mod daglig slitage.

Daglig pleje: Aftørring med fugtig klud og omgående eftertørring med en tør klud.

Vedligehold: Behandles efter behov med olie.
Er dit møbel blevet ridset, puds da først med sandpapir korn 240 på langs med årene i træet.
Påfør olie på kluden og fordel olien i et jævnt tyndt lag og stryg langs med årene i træet. Lad det trække i 3-5 minutter. Herefter tørres alt overskydende olie væk og der poleres efter med en tør klud. (og HUSK så at brænde de klude af som har været brugt, da disse er selv-antændende).
På bordplader og reolplader skal bagsiden ligeledes behandles for at udligne de spændinger, som kan opstå i træet.
Behandlingen gentages 2-4 gange årligt.

Gode råd til hvordan du holder dit møbel flot i mange år fremover:
– Vedligehold jævnligt og efter ovenstående forskrifter.
– Tør op hurtigst mulig, hvis der spildes væsker.
– Brug altid skåner under fugtige eller varme genstande.
– For at bevare træets farve, bør direkte sollys, så vidt muligt undgås.
– Anbring aldrig dit møbel op af brændeovn, radiator eller lignende.
– Aftør altid med en tør klud, når der er blevet aftørret med en fugtig klud.
– Brug aldrig opvaskemiddel på dit møbel.

Kategorier: Blog

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.